Arkitektur og Akustik
Velkommen > ARKITEKTUR + AKUSTIK > Udvalgte Opgaver > Fionia Bank Hovedkvarter

Fionia Bank Hovedkvarter

ATRIUMGÅRDEN

Arkitekt:    Clausen og Weber  (C&W Arkitekter)

Akustik:     Arkitektur og Akustik

            Før:                                          Efter:

            

Clausen og Weber byggede 2 nye kontorfløje til de eksisterende 2 som de tidligere havde bygget.  De 4 fløje indrammer nu et gårdrum på 30 gange 30 meter og er ca. 9 meter højt.  Gårdrummet fik et glastag og blev til en atruimgård.

Meningen med atriumgården var at den skulle benyttes til festlige lejligheder så som cocktailparties, middage, underholdning og foredrag.  Banken var, bortset fra akustikken, ualmindelig glade for rummet og dets udseende.

Atriumgården er bygget udelukkende af hårde reflekterende materialer med en resulterende efterklangstid på 5,5 sekunder.  Ved selskabelige lejligheder blev støjniveauet meget højt.  Resultatet var at atriumgården ikke kunne benyttes til de planlagte formål.

I samarbejde med Clausen og Weber planlagde jeg en strategi for at løse de akustiske gener.  Ud over at foretage de akustiske beregninger kom jeg med flere forslag til ændringer i materialevalget.  Jeg deltog også i arbejdet omkring det endelige materialevalg og detaljeringen.

Den endelig udvalgte løsning bestod i at beklæde murstenene på de 2 gamle fløje med en absorbent af eget design.  Den øverste etage som oprindeligt var beklædt med plader blev ligeledes beklædt med absorbenten.  Den nederste etage som er udført i beton står urørt. Næsten 50% af de to gamle fløje blev beklædt med absorbenten.  

Absorbenten af eget design er sammensat af en almindelig porøs absorbent beklædt med vandrette træprofiler.  Træprofilerne er monteret med en afstand listerne imellem således at lyden kan blive absorberet. 

Det endelige resultat ser arkitektonisk velovervejet ud.  Efterklangstiden og støjniveauet er nu således at banken kan benytte atriumgården som oprindeligt planlagt.

Tilbage